Hvad er forskellen på båndsamlinger

Written by Matti Rossi

Last published at: August 13th, 2021

Båndsamlingens funktionalitet er en nøglefaktor for slibebånd. Samlingerne skal være lige så stærke som det aktuelle slibemateriale og må ikke være for tykke eller for tynde i forhold til slibematerialet. Båndet skal også have den rette facon og dimension.

Typer af båndsamlinger

A-samling

En A-samling er en overlappende samling uden kompensation på slibesiden, fx uden afbrydelse i belægningen; benyttes hovedsagelig til slibebånd af papir. En A-samling har en ensartet slibebåndstykkelse også hen over samlingen og giver en ensartet slibefinish uden skærespor. 

B-samling

B-samling er en overlappende samling med kompensation på slibesiden; den mest almindelige samling til slibebånd med stofryg. Dette medfører, at samlingsområdet er uden slibemateriale, hvilket gør det muligt for stoffet at lappe over, uden at samlingen bliver tykkere end resten af båndet. B-samlingen er også velegnet til specielle papirprodukter som for eksempel Mirkas Ultimax.

T-samling

Anvendes typisk til små stofbånd hvor der er krav om styrke og fleksibilitet; en T-samling er et snit gennem slibebåndet uden en overlapning, og samlingen er fastgjort med tape på rygsiden.

TS-samling

En TS-samling er det samme som en T-samling, bare er måden forbindelsesenderne er skåret på anderledes. Ved at benytte en TS-samling kan hængseleffekten undgås. Denne type samling er mest velegnet til bånd med mellemgrov kornstørrelse og er mest almindelig til bånd med stofryg, men man kan også finde TS-samlinger på bånd med papirryg.

TT-samling

Dette er en speciel samling, hvor tapen er anbragt på slibesiden, hvilket gør den velegnet til profilslibning med en slibepude.